Om dødishuller

Store Helvedeshul er et dødishul i udkanten af Sønderskoven i Vejle. Store Helvedeshul er et af Danmarks største og stejleste dødishuller, og stedet har stor geologisk, biologisk og historisk værdi. Navnet “Helvedeshul” refererer formentlig til den “bundløse” mose, som findes i hullet.

Geologi

Dødishuller er levn fra seneste istid, og når man kigger på eksempelvis Store Helvedeshul, er det ikke svært at forestille sig de enorme isklumper, der blev efterladt, da gletsjerne trak sig tilbage. Dødishuller er en del af Danmarks Naturkanon, som man kan læse mere om på Naturstyrelsens hjemmeside.

Store Helvedeshul fra stien mod nordøst (december 2013)
Store Helvedeshul fra stien mod nordøst (december 2013)

Et dødishul dannes når en gletsjer trækker sig tilbage fra et område. Da gjetsjerne trak sig tilbage efter seneste istid, har der nogle steder været efterladt store klumper af efterladt is (eller død is), og nogle af disse isklumper blev langsomt dækket af sand og grus fra gletsjerens smeltevand. Når isklumperne endelig smeltede væk, efterlod de et hul i landskabet – et såkaldt dødishul. Hvis et dødishul er dybere end grundvandsspejlet, vil der være en sø i bunden af hullet, og hvis søen gror til, bliver den til en mose. Skrænterne er ofte er meget stejle, og i Store Helvedeshul falder terænnet op til 25 meter på blot 75 længdemeter (svarende til en gennemsnitlig hældning på 19°). Af denne grund har dødishuller ofte kun været dyrket i begrænset omfang, og landskabet er derfor mindre påvirket af mennesker, end mange andre steder. Hullerne har ofte været anvendt som græsningsarealer for køer, får og heste, og der kan have været gravet tørv i moserne.

 

Dannelse af dødishul efter sidste istid
Dannelse af dødishul efter sidste istid

Mosen i bunden af Store Helvedeshul (2006)  
Mosen i bunden af Store Helvedeshul (2006)

Biologi

På grund af dødishullernes specielle geologi tilbyder de helt unikke forhold for dyr og planter. I Store Helvedeshul findes bl.a. smalbladet kæruld, gul iris, lyng-snerre, mark-krageklo, knold-ranunkel og krat-fladbælg. Området er også hjemsted for et rigt dyreliv, og der findes alt fra rådyr og ræve til sommerfugle, biller og bier. Om natten høres ugler og flagermus over hullet.

 

Krat-fladbælg
Krat-fladbælg

Violrandet ildfugl
Violrandet ildfugl

Historie

Dødishuller har haft stor betydning for lokalsamfundene. Mange dødishuller er blevet brugt som tingsteder, og moser har flere steder været brugt til ofringer. I jernalderen troede man, at “bundløse” moser og søer var direkte adgangveje til underverdenen. Der er mange dødishuller i Sønderskoven, og Store helvedeshul har, sammen med nabohullet – Lille Helvedeshul – primært været brugt til græsning.

 Udsigt mod øst over Store Helvedeshul fra den vestlige rand. (Nordmann 1937)

Udsigt mod øst over Store Helvedeshul fra den vestlige rand. (Nordmann 1937)

Find vej

Store Helvedeshul ligger i udkanten af Sønderskoven og tæt på Søndermarksskolen. Bus nr. 4 standser på Grønlandsvej – lige ud for den østlige ende af Store Helvedeshul. Stå af ved Gludsmindevej/Knud Rasmussensvej. En gåtur fra Vejle midtby til Store Helvedeshul tager ca. en halv times tid og fører igennem Mølholm Ådal og Sønderskoven. Se rutevejlegning her. Gåturen kan fortsættes ad Friluftsrådets Kløversti.

 

Bestyrelsen

Store Helvedeshul ejes delvist af Vejle Kommune, forsyningsselskabet Trefor, en privat lodsejer og Grundejerforeningen af 1.6.1981 – Store Helvedes Hul. Det er grundejerforeningen, der driver og ejer denne hjemmeside.

Bestyrelsen i grundejerforeningen

Bestyrelsen i grundejerforeningen vælges på den ordinære generalforsamling blandt foreningens medlemmer. Bestyrelsen vælges for en to-årig periode og således at halvdelen af medlemmerne er på valg hvert andet år. Bestrelsen består af

  • Formand: Anne Drøgemüller Lund, Hans Egedesvej 15, 7100 Vejle
  • Bestyrelsesmedlem: Per Lynge Jensen, Hans Egedesvej 7, 7100 Vejle
  • Bestyrelsesmedlem: Lars Sterndorff, Hans Egedesvej 9, 7100 Vejle

Bestyrelsen kan kontaktes ved hjælp af kontaktformularen.